Organismisk Psykoterapi - Kroppsykoterapi
Den organismiske psykoterapi er delvist vokset ud af Malcolm Brown's mangeårige metafysiske søgen efter en sund funktionel psykologisk teori, som var dækkende og fyldestgørende i sin beskrivelse af den direkte berørings healende kræfter.
Gennem det tætte kollegiale samarbejde mellem Malcolm og hans kone Katherine Ennis Brown har den organismiske psykoterapi igennem årene forfinedes betydeligt. Stilen har bevæget sig mere og mere væk fra den maskulint dominerede og aktion-orienterede terapiform og har i praksis udviklet sig henimod at være absolut klient-centreret. Den har sit udgangspunkt i et holistisk og humanistisk menneskesyn.
Katherine og Malcolm Brown står for deres kliniske orientering i gæld til Carl Rogers, Carl Jung og mange samtidige neo-jungianere og for deres kliniske forståelse til Kurt Goldstein, Wilhelm Reich, D.H. Lawrence og Abraham Maslow.
Den organismiske psykoterapi er således en syntese af mange tænkere og dens genialitet kan bedst begribes når den konkret anvendes af gruppedeltagerne i aktuelt kroparbejde, efterfulgt af verbal udveksling af begreber og oplevelser.
Organismisk psykoterapi beskæftiger sig med 3 fundamentale behov: 1) De tidlige primære utilfredsstillede behov 2) De sekundære behov, vores forsvar, og 3) De spirituelle behov.
I organismisk psykoterapi arbejdes der med selvmobiliserende kroparbejde og direkte berøring fra en eller to terapeuter. Det selvmobiliserende kroparbejde og den direkte berøring, enten nærende eller katalyserende, skaber kontakt med den tidlige sårethed hos klienten. Denne regression er én af denne terapiforms aller væsentligste punkter. Gennem kroparbejdet oplives og heales de tidlige sår i psyken på en måde hvor ord alene er utilstrækkelige.
Organismisk psykoterapi hviler på den overbevisning at det vigtige sted for det undertrykte ubevidste, det kollektive ubevidste, og her-og-nu oplevede vækkede følelser lever i kroppen langt mere end i hjernen. Når de vegetative energibaner vækkes dybt inde i kernen og bekræftes igen og igen, begynder de successivt at infiltrere hver eneste lille celle i kroppen.
